Lisbeth Munch-Petersen, 1909-1997, dansk keramiker. Hendes udgangspunkt var den fædrene (Hjorths) keramiske virksomhed i Rønne. S.m. søsteren Gertrud Vasegaard etablerede Lisbeth Munch-Petersen i 1933 værksted i Gudhjem, og her skabte hun størstedelen af sin produktion af vaser og skåle, naturligt og harmonisk formet i det rødbrune ler, som i partier står udækket eller skinner frem i organiske, indridsede eller opmodellerede mønstre. Hun var 1936-38 g.m. Gustaf Munch-Petersen, 1947-94 med Paul Høm. Hun udførte flere udsmykningsopgaver, bl.a. relieffer til Den Danske Idrætshal i Flensborg (1967-70), kors og glasmosaikruder til Struer Kirke (1982, s.m. Paul Høm). Hun modtog Bindesbølls Medalje i 1986.
Lisbeth Munch-Petersen
Faktaboks
Lisbeth Munch-Petersen
- Født
- 1909
- Død
- 1997
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.