Harald Lander

Harald Lander var en dansk solodanser, koreograf og balletmester. Han var gift med Margot Lander fra 1932 til begyndelsen af 1940'erne og med Toni Lander Marks i perioden 1950-1964. Uddannet på Det Kongelige Teaters Balletskole blev Harald Lander danser 1923 og udnævnt til solodanser 1929.

Som balletmester 1932-1951 blev han den person, der fik størst betydning for dansk ballet i første halvdel af 1900-tallet. Han ændrede træningen grundlæggende, skabte et stærkt kompagni med fremragende solister og koreograferede et alsidigt repertoire, hvori han både introducerede den klassiske russiske ballet med Svanesøen (1938) og den nye europæiske moderne ballet.

Samtidig arbejdede han med Bournonvilletraditionen, bistået af Valborg Borchsenius, og han gav Bournonvilleballetterne den form, de skulle leve videre i.

I et inspireret samarbejde med Knudåge Riisager skabte Harald Lander blandt andre balletterne Qarrtsiluni (1942), Slaraffenland (1942) og Etudes (1948), som blev hans hovedværk, og som han satte op overalt i verden.

I 1951 blev Harald Lander udsat for en række anklager, der resulterede i, at han blev suspenderet fra balletmesterposten. Klagerne delte sig i de moralske vedrørende hans forhold til danserinderne og de kunstneriske vedrørende hans ledelse af balletten. Han blev renset for de moralske anklager, mens hans embedsførelse i enkelte tilfælde blev betegnet som ukorrekt.

Han forlod imidlertid København, blev balletmester ved Operaen i Paris 1956-1963 og fungerede desuden som freelancekoreograf. I 1962 kom et forlig i stand med Det Kongelige Teater, hvor han satte endnu et par balletter op. Den Kongelige Ballets internationale gennembrud i 1950'erne byggede i høj grad på Harald Landers indsats.

I 100-året for Harald Landers fødsel udgav Erik Aschengreen Mester. Historien om Harald Lander, og Den Kongelige Ballet genopførte med glans de to pas de deux’er Festpolonaise og Grand pas de deux.