Gardasøen er med sine 370 km2 Italiens største sø og et yndet turistrejsemål. Den ligger i 65 meters højde i en gletsjerskabt dal på Alpernes sydskråning ned mod Posletten.
Faktaboks
- Etymologi
-
Søen er opkaldt efter den lille by Garda, der ligger på dens vestbred.
- Også kendt som
-
Lago di Garda på italiensk, hvor den også kaldes Benaco efter det latinske navn Lacus Benacus.
Gardasøen er 52 km lang, mellem 2,4 og 17,5 km bred og indtil 346 m dyb. Fra Alperne har søen tilløb af flere floder og afløb gennem floden Mincio i den sydlige ende. Fremherskende sydlige vinde giver Gardasøens dal et mildt subtropisk klima og dermed en frodig vegetation, hvor pinjer, cypresser, laurbær, rosmarin og mimoser understreger indtrykket af, at søen er en slags nordlig forpost for Middelhavet. I 1931 anlagdes en 143 km lang vej rundt om søen, Gardesana, der specielt på den stejle vestbred føres over mange broer og gennem tunneler.
Traditionelt var hovederhvervene fiskeri og landbrug. Her er der blevet dyrket vin og oliven siden antikken og citrusfrugter siden middelalderen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.