Kirkens nuværende, store, rundbuede åbninger i syd med småsprossede ruder er fra 1800-tallets sidste årtier. Foto: 2010.
Gammel Sogn Kirke er en sognekirke beliggende omtrent 3 km nordvest for Ringkøbing, helt ud til fjorden med kun et par gårde som nærmeste naboer, herunder den tidligere skolebygning nord for kirken.
Kirkegården hegnes af stendiger, og mod nord udgøres hovedindgangen af en muret portal med rundbuede køre- og gangåbninger. Sydøst for kirken er en gruppe ældre tuegrave af form som små forhøjninger i landskabet bevaret.
Tårnet, der oprindelig var højere, men som tilsyneladende i 1847 blev skåret ned og fik sit nuværende pyramidespir, er i det nedre opført af genanvendte kvadre fra skibets vestgavl – herunder den skråkantede sokkel – i det øvre af munkesten. Foto: 2010.
Bygningen er en romansk kvaderstenskirke bestående af kor og skib, hvortil i sengotisk tid er tilføjet et tårn i vest og sandsynligvis våbenhuset på skibets nordside. Murene rejser sig over en sokkel med skrå kant og er særligt på nordsiden velbevarede med tre oprindelige, rundbuede vinduer – to i skibet og et i koret, der dog alle er tilmurede. Dette gælder også korets østvindue og den retkantede syddør i skibet, mens norddøren af samme form endnu er i brug. De nuværende, store, rundbuede åbninger i syd med småsprossede ruder er fra 1800-tallets sidste årtier.
Korets og skibets indre, der dækkes af bjælkelofter, adskilles af en høj triumfbue med kraftige, affasede kragbånd (dvs. at de nederste sten, som buen hviler på, er skåret skråt af). Her er også de indvendige vægge lidt usædvanligt sat af kvadre modsat de fleste andre steder, hvor der blot er brugt rå kamp. I forhold til den udvendige beklædning synes de indvendige granitkvadre dog at være en smule mere råt forarbejdede.
Tårnet, der oprindelig var højere, men som tilsyneladende i 1847 blev skåret ned og fik sit nuværende pyramidespir, er i det nedre opført af genanvendte kvadre fra skibets vestgavl – herunder den skråkantede sokkel – i det øvre af munkesten. Nordsidens kvadermurværk omfatter en række genanbragte, romanske vinduessmigsten, der antyder, at kirkens vinduer på sydside kan være ombygget allerede ved tårnets opførelse.
Tårnrummet, der står i forbindelse med skibet gennem en spidsbuet arkade, dækkes af et samtidigt krydshvælv, hvis nordre kappe er en muligvis sekundær opgang til de øvre stokværk i form af en rektangulær åbning med træluge. En mere bekvem opgang ses udvendig på tårnets nordside, hvor en udendørs trappe af træ fører til en overdør i andet stokværk (etage), hvorfra klokkestokværket nås.
Våbenhuset har været udsat for flere reparationer, men er formentlig som tårnet fra sengotisk tid.
Kalkmalerier fra ca. 1275 af Marias død og begravelse.
Kalkmalerier fra ca. 1275 af Marias død og begravelse. Her ses den nederste billedfrise.
Ved en undersøgelse af kirken i 1968 fandtes adskillige spor af kalkmalede udsmykninger fra forskellige perioder. Ældst, fra omkring år 1200, er en fremstilling i to horisontale bånd på triumfvæggens nordside, hvor Jesu fødsel er gengivet nederst og her over en række apostle i arkadebuer. En langt senere indbygning af en skorsten har dog fjernet den nordlige halvdel af maleriet.
En lidt yngre udmaling på skibets nordvæg, tæt op mod triumfmuren er fra cirka 1275 og viser, ligeledes i to horisontale bånd, en sjælden fremstilling af jomfru Marias død og ligfærd. Farvevalget og malerteknikken er i de to fremstillinger vidt forskellig, men begge er af meget høj kvalitet. På skibets nordvæg er længere mod vest bevaret rester af et yngre maleri med en engel og en djævel mens andre, gotiske malerier ikke længere ses.
Fra kirkens ældste tid stammer den romanske døbefont med fletværksrelief langs randen samt alterbordet af granitkvadre, der i en periode var kalket.
Altertavlen er et snitværk fra tiden omkring år 1600, nu med et nyere storfeltsmaleri fra 1885 af Anker Lund (1844-1920), hvor Kristus velsigner de fattige.
Prædikestolen har samme datering mens en degnestol i skibets nordvesthjørne er fra 1635.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.