Dinah Washington var en amerikansk jazzsangerinde.
Dinah Washington sang gospel som teenager og blev opdaget af Lionel Hampton, med hvis orkester hun sang i perioden 1943-1946. Hendes stil og repertoire var farvet af hendes gospelbaggrund og den gryende rhythm'n'blues, men hun bevægede sig også ubesværet i både jazz- og popsammenhænge. Med What a Diff'rence a Day Makes (1959) slog hun igennem hos et hvidt publikum.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.