Den Danske Frimurerorden er Danmarks ældste organisation af loger og en fortsættelse af den første danske frimurerloge, der blev stiftet den 11. november 1743 i København.
Fra 1743 til 1765 anvendtes i Danmark det såkaldte engelske system, og fra 1749 havde de dansk-norske loger egen overordnet ledelse konstitueret under den britiske storloge. Fra 1765 til 1785 tilhørte frimureriet i det danske monarki højgradssystemet stricte observans. I 1780 greb statsmagten regulerende ind, men udtalte sig samtidig anerkendende om frimureriet.
Efter en reformproces, der indebar en principiel tilbagevenden til den tidligere tradition, arbejdedes der efter det rectificerede system med vægt på Sankt Johannes-graderne indtil 1855. Da indførtes det såkaldte svenske system, et integreret højgradssystem, der var udformet i Sverige i 1770'erne af hertug Karl 13. (se Carl 13.s Orden).
Det svenske system består af tre Sankt Johannes-, tre Sankt Andreas- og fem kapitelgrader og forudsætter en kristen dåb; der arbejdes efter dette system i Danmark, Sverige, det svensksprogede Finland, Norge, Island og Nordtyskland.
Frederik 5. og Frederik 6. var medlemmer af Den Danske Frimurerorden, men viste det ikke offentligt. Det gjorde derimod Christian 8., Frederik 7., Frederik 8. og Christian 10., der var højeste styrere af Den Danske Frimurerorden i perioderne 1836-1848, 1848/1849-1863, 1871-1912 og 1912-1947.
To organisationer, der optager både kristne og ikke-kristne, nemlig Johanneslogeforbundet og Det Danske Frimurerlaug, etableredes i Danmark i hhv. 1900 og 1919 og blev lagt under Den Danske Frimurerorden i hhv. 1959 og 1961.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.