År |
Oplag |
1812 |
ca. 400 |
1840 |
2800 |
1880 |
3000 |
1901 |
6300 |
1925 |
12.600 |
1948 |
40.400 |
1968 |
65.100 |
1978 |
74.000 |
1988 |
71.300 |
1993 |
61.200 |
1999 |
76.800 (efter fusion) |
2005 |
50.100 |
2013 |
18.991 |
Th. Funch-Thomsen (1859-1923), der var redaktør 1889-1922, markerede avisen som opinionsorgan, og den fik et alsidigt lokalt og landspolitisk nyhedsstof.
Efter 2. Verdenskrig udkonkurrerede Århus Stiftstidende områdets øvrige lokale aviser, sidst Demokraten i 1974. Jyllands-Posten gjorde imidlertid fremstød i Aarhus by i 1960'erne, især med udgivelse af distriktsblade. Det medførte en bladkrig om det lokale annoncemarked, der først blev afsluttet med et forlig i 1976, da Jyllands-Posten trak sig ud.
Stiftstidende var herefter alene som lokalavis, men var klemt i rollen som regionalavis, der både skulle honorere krav fra lokalsamfundene i oplandet og fra et storbypublikum. Oplaget faldt langsomt, og en større modernisering i 1989 ændrede ikke udviklingen.
I 1998 fusionerede Århus Stiftstidende med Randers Amtsavis, der også omfattede Dagbladet Djursland. Aviserne udkom frem til 2003 i tre udgaver, derefter i to med fælles lands- og udlandssektion. Fra oktober 2000 var avisen 90 % ejet af Berlingske Media. Fra 2007 indgik avisen i udgiverselskabet Midtjyske Medier, der fra 2016 er en del af Jysk Fynske Medier.
Avisens hjemmeside
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.