Zonesmeltning, metode til raffinering (rensning) af krystallinske stoffer ved successiv smeltning og krystallisation. Det urene materiale formes ved støbning som en cylindrisk stok indesluttet i et rør af fx glas eller ildfast materiale. Vha. en ringformet, langsomt vandrende varmekilde, der omslutter røret, dannes i materialet en smal, smeltet zone, som flyttes hen igennem materialet. Når det efter den varme zones passage krystalliserer igen, er den krystallinske masse renere end før, idet urenhederne ikke krystalliserer og derfor vandrer videre med smeltezonen.

Varmekilden kan være en ringformet gasbrænder eller et elektrisk varmelegeme. Elektrisk ledende materialer kan ophedes ved elektrisk induktion. Meget høje renhedsgrader kan nås ved gentagelse af zonesmeltningen. Urenhederne er til sidst samlet i materialets yderste ende, som skæres bort.

Zonesmeltning er en kostbar proces, idet den er energikrævende og langsom. Zonens vandringshastighed kan være så lav som 1 cm pr. time. Omkring 1950 begyndte man at raffinere germanium, silicium og andre transistormaterialer ved zonesmeltning. Se også fraktionering (fraktioneret krystallisation).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig