fraktionering

foregår i almindelighed som batchprocesser, dvs. diskontinuerligt. En portion af blandingen opvarmes til kogning, og dampen kondenseres og ledes til en destillatbeholder, et forlag. Destillatet har i begyndelsen en høj koncentration af den oprindelige blandings lettest flygtige bestanddele. Efterhånden falder denne koncentration, og destillatet, der nu indeholder mest af de knap så flygtige bestanddele, opsamles i et nyt forlag. Således fortsættes, indtil den resterende væske ikke kan afgive flere ønskelige fraktioner. Et klassisk eksempel er fremstilling af cognac ved destillation af hvidvin: Destillationskedlen fyldes passende op med vin, og destillationen sættes i gang. Den første, meget lille fraktion består af let flygtige, uønskede stoffer, der ville give færdigvaren en dårlig smag, fx ethylacetat og methanol. Den næste fraktion er den vigtigste, idet den indeholder næsten al vinens alkohol, meget vand samt små mængder af andre stoffer, som er vigtige for færdigvarens duft og smag. Når dampens alkoholkoncentration er ganske lav, standses destillationen. Den resterende væske, remanensen, består af vand med et lille indhold af uønskede fuselbestanddele.

kan give mere rene produkter end den simple destillation fra en kedel (se destillation). Fx kan man fremstille (næsten) ren benzen, toluen og xylen ved kolonnefraktionering af en blanding af stofferne. Blandingen kan være produceret ved oparbejdning af stenkuls- eller trætjære. Fra kolonnens top kan successivt aftages ren benzen, en blanding af benzen og toluen, ren toluen og en blanding af toluen og xylen. Remanensen er xylen. De to blandingsfraktioner må returneres til råvaren og destilleres igen.

Denne og tilsvarende fraktionerede destillationer er i dag afløst af kontinuerlige destillationer i kolonnesystemer, i hvert fald når det drejer sig om store produktioner. I laboratorier bruges fraktioneret destillation meget, idet det er uhensigtsmæssigt at iværksætte kontinuerlig destillation, når råvaremængden er lille.

I olieindustriens tidlige periode brugte man en kontinuerlig form for fraktioneret destillation. Råvaren løb igennem en række destillationskedler. Fra hver kedel afdestilleredes en fraktion, den letteste (benzin) fra den første kedel osv., idet kogetemperaturen steg hen igennem rækken. Ofte blev destillatet fra hver kedel kondenseret i to trin, det første ved en højere temperatur end det sidste. Ved denne fraktionerede kondensation opnåede man to fraktioner fra hver kedel.

Hermed opnår man en delvis adskillelse af en stofblanding, der foreligger som en vandig opløsning (fx af uorganiske salte) eller i smeltet tilstand (fx metaller). Blandingen afkøles trinvis. I det første trin kan man opnå krystaller af én komponent med stor renhed. Produkterne fra de følgende trin skal evt. opløses igen til ny fraktionering.