zeloter - forsvarere af Guds lov

Zeloter var ifølge historieskriveren Josefus og anden græsksproget jødisk litteratur fra de første århundreder e.Kr. de kompromisløse forsvarere af Guds lov; et vigtigt forbillede var præsten Pinehas (4. Mosebog, kap. 25).

Faktaboks

etymologi:
Ordet zeloter kommer af græsk zelotes 'nidkær, ivrig person'.

Josefus betegner én af de grupper, som i 66-70 e.Kr. deltog i det første store oprør mod Rom, som zeloter. Det ligger i ordet, at disse var overbevist om, at Gud ville hjælpe dem til sejr, blot de var ivrige nok.

I nutiden anvendes ordet dels om alle de jødiske oprørsgrupper i 66-70, dels om den holdning, der prægede dem, og som de havde fælles med fx makkabæerne og Bar Kochba.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig