Voksenuddannelse. Efter reformen af voksenuddannelserne i 2000 er der skabt parallelitet mellem det ordinære uddannelsessystem og voksenuddannelserne. Ved FVU og AVU er det muligt at ajourføre sin viden til folkeskolens afgangsniveau og ved GVU til ungdomsuddannelsesniveau. Adgang til såvel GVU og VVU som diplom- og masteruddannelser er betinget af mindst to års relevant erhvervserfaring efter den adgangsgivende uddannelse. Almindeligvis er VVU, diplom- og masteruddannelserne af 1 årsværks varighed, men tilrettelagt som deltidsuddannelser. Foruden de her viste uddannelser er også arbejdsmarkedsuddannelserne voksenuddannelser.

.

Voksenuddannelse, almen eller erhvervsrettet uddannelse for voksne, som regel med en nedre aldersgrænse på 18-25 år. Voksenuddannelse, der kan være tilrettelagt som heltids- eller deltidsuddannelse, foregår dels på centre og skoler, fx AMU-centre og VUC'er, dels på institutioner som erhvervsskoler og universiteter. Voksenuddannelse er siden 1990'erne også blevet tilrettelagt som teknologistøttet fjernundervisning.

Voksenuddannelse har som formelt system en forholdsvis kort historie, der går tilbage til 1960'ernes højkonjunktur; især pga. det øgede behov for en veluddannet arbejdsstyrke opnåede voksenuddannelse en betydelig politisk bevågenhed, der fandt udtryk bl.a. i oprettelse af kurser i enkeltfag i slutningen af 1960'erne. Satsningen på voksenuddannelse skete ikke kun på nationalt plan. Også internationalt fremstod sådanne tanker i denne periode, bl.a. udtrykt af UNESCO i 1972 som lifelong education, og de vandt i 1990'erne betydelig udbredelse under navnet lifelong learning. I 1984 vedtog Folketinget et 10-punkts-program for voksenundervisning og folkeoplysning, og i 1989 indførtes Voksenuddannelsesstøtten, VUS, der øgede voksnes muligheder for at gennemføre efter- og videreuddannelse. Af andre former for voksenuddannelser findes bl.a. daghøjskolerne og indvandrerundervisningen, der blev etableret i 1980'erne.

Den politiske interesse for voksenuddannelsesområdet har flere gange ført til reform af voksenuddannelserne. Reformen i 2000 havde som mål at give voksne øgede muligheder for at forbedre deres erhvervsmæssige og personlige kompetence ved at styrke sammenhængen, fleksibiliteten og overskueligheden i uddannelsessystemet, herunder at forbedre den enkeltes muligheder for meritoverførsel både nationalt og internationalt. Samtidig indførtes ændrede støtteformer, fx Statens voksenuddannelsesstøtte, SVU, for at styrke gennemførelsesmulighederne på voksenuddannelsesområdet, især for voksne med kortere uddannelse. I 2009 reformeredes den almene voksenuddannelse (AVU), så uddannelsen målrettedes voksne, hvis resultater fra folkeskolen ikke var stærke nok til at gennemføre videre uddannelse. Der blev indført flere fag på basisniveau samt fag på niveau G (9. klasse), F, E (10. klasse) og D med mulighed for adgangsgivende eksamen til hf-uddannelsen. I 2010 oprettedes tretten voksen- og efteruddannelsescentre (VEU-centre) i Danmark, og i 2015 indførtes erhvervsuddannelse for voksne (EUV), der var målrettet personer over 25 år og tilrettelagt efter forudgående erhvervserfaring og uddannelse.

Voksenuddannelserne under Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling er opdelt i forberedende voksenundervisning, FVU, som omfatter prøveforberedende enkeltfagsundervisning mht. grundlæggende færdigheder i dansk og matematik, almen voksenuddannelse (AVU), som forbedrer grundlæggende kundskaber og færdigheder indtil hf-niveau, erhvervsuddannelse for voksne, EUV, svarende til erhvervsuddannelserne, specialundervisning for voksne, et tilbud for personer med fysiske eller psykiske handicap, dansk for voksne udlændinge, som giver nyankomne udlændinge dansksproglige forudsætninger for at kunne klare sig i job og uddannelse i Danmark, videregående voksenuddannelse, VVU, svarende til korte videregående uddannelser, diplomuddannelse svarende til mellemlange videregående uddannelser samt masteruddannelse svarende til kandidatniveau; se også videregående uddannelser.

Vigtige dele af voksenuddannelsesområdet er tilrettelagt som arbejdsmarkedsuddannelser. Også oplysningsforbundenes virksomhed er et betydningsfuldt led i voksenuddannelserne. Desuden findes en række voksenuddannelser uden for det offentlige uddannelsessystem, sædvanligvis etableret af arbejdsgivere eller fagforeninger. Se også efteruddannelse og åben uddannelse.

Uddannelsessystemet
Voksen- og efteruddannelse Det ordinære uddannelsessystem
Master- uddannelser Kandidat- uddannelser
Diplom-uddannelser Universitets- bachelor- uddannelser Professions- bachelor- uddannelser mv.
Videre- gående voksen- uddannelse (VVU) Arbejds- markeds- uddannelser (AMU) Erhvervs- akademi- uddan- nelser
Erhvervs-uddannelse for voksne (EUV) Højere forbe-redelses- eksamen (hf) Gymnasiale uddannelser Erhvervs- faglige uddannelser
Almen voksen-uddannelse (AVU) Grundskolen
Forbe-redende voksen- undervisning (FVU)

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig