vintergæk | lex.dk – Den Store Danske

I midten to blomstrende individer, der hænger sammen ved basis. Sådanne par eller grupper af individer opstår som regel ved vækst fra sideløg, fordi plantens midterste knop (hovedløget) udvikler blomsterstanden. Efter at endeknoppen har dannet en blomsterstand, kan den ikke længere fortsætte væksten. Som følge af dette opstår efter et antal år store klumper af vintergækplanter. Blomsterne er enlige og omgivet af et hindeagtigt svøb. Th. længdesnit gennem blomst, hvis blosterblade og støvbærere sidder oven på frugtanlægget (oversædig blomst). Tv. en frugt og nedenunder et frø med et olieholdigt legeme. Det olieholdige legeme lokker insekter til, især myrer, som fungerer som frøspredere.

Kirsten Tind.

Licens: Begrænset anvendelse

Vintergækker er en slægt af løgplanter med ca. 22 arter i narcisfamilien. De er naturligt udbredt fra Centraleuropa til Iran.

Faktaboks

Også kendt som: Galanthus

De har få blade, som udgår fra løget, og hvide blomster med grønne tegninger. En enkelt hængende blomst sidder i hjørnet af et grønt hylsterblad på et 10-20 cm langt skaft. De indre blosterblade (se bloster) er kortere end de ydre i modsætning til de næsten lige lange blosterblade hos hvidblomme.

Alle arter dyrkes som prydplanter, hyppigst almindelig vintergæk (Galanthus nivalis), der hører til de tidligst blomstrende arter i danske haver.

Oprindeligt kaldtes blomsten sommergæk, fordi den "gækker om sommer", dvs. drilsk varsler om sommer midt om vinteren. Først i løbet af anden halvdel af 1800-tallet har navnet vintergæk vundet hævd.

Den svenske vintergäck er identisk med den danske erantis.

Læs mere i Den Store Danske

narcisfamilien

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.