Videnservice er service som leverer viden og rådgivning. Det er f.eks. advokater, revisorer, konsulenter, finansiel service, softwareudviklere og ingeniører.

Brancher indenfor videnservice er som oftest professioner, der er karakteriseret ved høj uddannelse, fælles metoder, normer for produktion og leverance af servicen og etik. Megen offentlig service kan også karakteriseres som videnservice, f.eks. forskning, uddannelse, arbejdsmarkeds- og social rådgivning.

Videnservice har traditionelt været stærkt præget af personlige relationer mellem den professionelle serviceleverandør og kunden (eller borgeren), men i 2020'erne er videnservice i stigende grad begyndt at indføre kunstig intelligens som led i produktion og leverance af servicen. Det har medført ændringer i måden de professionelle og andet personale indenfor videnservice arbejder på. Det har også ført til at flere videnservice-produkter bliver udbudt som selvbetjening, f.eks. netbank og investeringsprodukter, juridiske produkter som testamenter og kontrakter og vejledning omkring byggeri og arkitektur.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig