Venusstatuetter, statuetter eller figuriner i mammutelfenben, ben, sten eller brændt ler i form af velnærede kvinder og med tydelige kvindelige karakterer, fx Venus fra Willendorf. I Europa er de velkendte i yngre palæolitikum, mens de i Nærøsten og Middelhavsområdet optræder i neolitiske kulturer. Fremstilling af statuetterne fortsatte på Balkan og i Mellemeuropa i bronzealderen. Det er usikkert, om de var gengivelser af kvindelige guddomme eller kultgenstande med lykkebringende funktion. Med deres yppige fremtræden symboliserer de frugtbarhed og føderigelighed.