vekselspænding

.
Licens: Brukerspesifisert

Artikelstart

Vekselspænding, elektrisk spænding, som varierer sinusformet over tid med konstant frekvens. Vekselspændinger karakteriseres normalt ved effektivværdien, som er den jævnspænding, som giver samme virkning, fx udvikling af varme i en modstand. Effektivværdien svarer ved ren sinusform til maksimalværdien divideret med .

Til transport af store elektriske effekter over lange afstande benyttes frekvenser på 50 Hz (bl.a. Europa) eller 60 Hz (bl.a. USA). Fordelen ved at anvende vekselspænding er dels muligheden for at transportere stor effekt ved høj spænding og dermed følgende små tab, dels muligheden for, at mange elværker med vidt forskellig placering kan arbejde på samme net, da både spænding og fasevinkel kan varieres. Fasevinklen beskriver sinusformens tidsforskydning mellem spændinger i samme fase forskellige steder i nettet.

Vekselspændingsteknikken fik først for alvor betydning for elforsyningen, da trefasesystemet blev taget i brug. Idéen til trefaseforsyning opstod i 1880'erne uafhængigt af hinanden og næsten samtidigt hos svenskeren J. Wenström (ASEA), russeren Michael Doliwo-Dobrowolsky (1862-1919, AEG, Tyskland) og den kroatiske fysiker N. Tesla, som arbejdede for Westinghouse (USA). Den første overføring med trefaset vekselspænding blev taget i drift i 1891 mellem Lauffen og Frankfurt i Tyskland.

Til jernbanedrift anvendes enten jævnspænding eller enfaset vekselspænding, mange steder med lavere frekvenser af hensyn til de i begyndelsen af 1900-t. eksisterende muligheder for motorkonstruktion.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig