Vandrerbevægelsen, opr. vandrefuglebevægelsen, var en ungdomsbevægelse opstået i Tyskland i årene før 1. Verdenskrig, da mange enkeltvis eller i grupper begyndte at foretage ture i naturen til fods og senere også på cykel.

Det første vandrerhjem oprettedes i 1909 af skolelæreren Richard Schirrmann (1874-1961) i Altena i Westfalen. Efterhånden fulgte en række billige ungdomsherberger, og bevægelsen bredte sig snart til andre lande, bl.a. til Danmark, hvor det første vandrerhjem blev oprettet i nærheden af Nexø i 1919.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig