Vandmyreløve
Vandmyreløvens langstrakte larve er mørkebrun til sort med korte, kraftige børster. Bemærk også de meget lange kindbakker, som er indadbøjede på midten. Larven lever skjult i mospuder langs vandet.

Vandmyreløven er et insekt i ordenen netvinger (Neuroptera). Hovedet er rødt eller rødbrunt og står i tydelig kontrast til den mørke krop. Vingerne er brede og gennemsigtige med mørke pletter. Den har et vingefang på 20-25 mm.

Faktaboks

Også kendt som

Osmylus fulvicephalus

Det voksne insekt træffes i juni og juli langs vandløb, fra små bække til større åer. Den er mest almindelig på skyggefulde steder. Om dagen sider den stille under broer eller i plantevæksten. Om aftenen flyver den en meget urolig og flagrende flugt over vandet. Hannen udskiller et duftstof, der tiltrækker hunnerne.

Vandmyreløven jager andre smådyr, især dansemygge- og fluelarver. Med de lange, spidse munddele lammer den byttet og udsuger det. Larverne lever skjult i fugtigt mos i overgangen mellem land og vand ved bække og mindre åer. Ligesom de voksne er larverne rovdyr, som lever af forskellige smådyr.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig