Almindelig vandmand er en art af storgopler. Den kaldes også øregoplen pga. de fire karakteristiske øreformede kønsorganer på rygsiden.
Faktaboks
- Også kendt som
-
Aurelia aurita, øregople
Almindelig vandmand er en art af storgopler. Den kaldes også øregoplen pga. de fire karakteristiske øreformede kønsorganer på rygsiden.
Aurelia aurita, øregople
I vandmandens livscyclus er der et generationsskifte mellem en fastsiddende, uanselig polypform, der formerer sig aseksuelt ved tværdeling, og en stor, fritsvømmende, seksuel meduseform. Sædcellerne, dannet i de hanlige medusers fire "ører", afgives ud i maven og føres derefter via munden til vandet; de optages i de hunlige dyrs mave, hvor befrugtningen sker. Ægudviklingen indtil larvestadiet finder sted på mundarmene.
Den fritsvømmende larve (planula) udvikles efter bundfældningen til en lille bægerformet polyp med en kreds af 16 slanke tentakler. Meduser dannes fra polyppen ved tværdeling, idet der på overfladen opstår et antal ringformede indsnøringer, der bliver dybere og sluttelig deler polyppen i flere skiver. Disse løsner sig fra hinanden og bliver hver til en lille, 8-takket meduse (ephyra). Dannelsen af disse sker i det tidlige forår, og kønsmodenhed opnås samme sommer.
Klokkens periferi er udstyret med en kraftig ringmuskulatur, hvis sammentrækning indleder hvert svømmetag, og som bøjer randen indad. Derefter trækker den øvrige muskulatur sig sammen og presser vand ud gennem den formindskede åbning. Inden i klokken findes en sej, geléagtig masse, og dens elasticitet retter klokken ud igen efter hver svømmebevægelse.
Vandmanden lever hovedsagelig af zooplankton (fx vandlopper, hjuldyr, bunddyrlarver). Samtidig med at dyret svømmer, drives det omgivende vand ind mellem de lange fangsttråde, der udgår fra klokkeranden. Når zooplanktonorganismerne rører fangsttrådene, der har nældeceller, bliver de lammet og fanget. De indfangede byttedyr havner i en fødefure, der løber umiddelbart bag de mange randtentakler. Føden slikkes med mellemrum op af de fire lange, krusede mundarme og transporteres i furer på deres inderside til maven, hvor fordøjelsen sker på overfladen af fire grupper af trådede udvækster fra mavevæggen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.