valnødfamilien

Valnødfamilien, Juglandaceae, familie af store, løvfældende træer med ca. 50 arter i de tempererede dele af den nordlige halvkugle, men som langs bjergene i Asien og Amerika når ned i troperne og til den sydlige halvkugle.

Alle slægter har kraftige grene, fjersnitdelte blade, blomster i hængende klaser og frugter med en hård indre skal. Af slægter kan bl.a. nævnes hickory (Carya), der leverer pekannød, valnød (Juglans) og vingevalnød (Pterocarya).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig