Vagantviser, verdslige sange fra 1100- og 1200-t. til tekster af omrejsende munke eller lærde, vaganter. Digtene var affattet på latin og havde et satirisk, polemisk indhold, der priste fornøjelser som mad, drikke og kvinder, angreb politiske institutioner eller var parodier på liturgiske tekster. Vagantlitteraturen var delvis en følge af tidens interesse for klassiske digtere og for et nyplatonisk syn på naturen. Sangene blev foredraget af goliarder, dvs. studerende og lavere gejstlige, der rejste rundt i Europa. Musikken er ikke noteret således, at den kan transskriberes til moderne notation. Blandt de overleverede manuskripter er det kendteste fra Benediktbeuernklosteret; tekster herfra blev 1937 sat i musik af Carl Orff i Carmina Burana.