Vadmel, stof af uld (strøggarn), der er vævet i fireskaftskiper. Det færdige stof bearbejdes mekanisk med vand, sæbe, varme og bankning, også kaldet valkning eller stampning; til sidst opkradses (rues) varen.

Faktaboks

Etymologi
Ordet vadmel kommer af oldn. vaðmál, af váð 'tøj' og mál 'mål', egl. om afmålt klæde.

Vadmel er et kraftigt, filtet, men porøst materiale og anses for at være det ældste almuestof. Vadmel anvendes til fx frakker.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig