urinvejsinfektioner

Urinvejsinfektioner, infektioner i nyrer og urinveje. Diagnosen stilles oftest ved dyrkning af bakterier i urinen, hvilket kan foregå på alle sygehuse og hos de fleste praktiserende læger. Urinrørskatar (urethritis) med svien ved vandladningen kan skyldes infektion med chlamydia eller gonokokker, se urinrørssygdomme. Andre former for urinvejsinfektion skyldes i reglen bakterier, der normalt forekommer i tarmen, hyppigst colibakterier.

Blærebetændelse (cystitis) opstår, når bakterier trænger op gennem urinrøret og inficerer blæreslimhinden. Symptomerne på blærebetændelse er hyppige, sviende vandladninger og ildelugtende urin. Blærebetændelse er en hyppig sygdom, der oftest ses hos i øvrigt raske kvinder; sygdommen kan provokeres af samleje (honeymoon-cystitis). Nyrebækkenbetændelse eller nyrebetændelse (pyelonefritis) skyldes ligeledes oftest tarmbakterier, der først trænger op i blæren og derefter videre op i urinlederen til nyrebækkenet og inficerer selve nyren. Symptomerne er smerter i flanken og høj feber, ofte forudgået af kulderystelser. De bakterier, der fremkalder akut nyrebækkenbetændelse, kan ofte påvises i både urin og blod, hvorved der er tale om en form for blodforgiftning (urosepsis).

Hos børn kan tilbagevendende urinvejsinfektioner forekomme ved medfødte misdannelser i urinvejene, se medfødte sygdomme (urinvejssygdomme). Hos ældre optræder urinvejsinfektioner ofte i forbindelse med problemer med at tømme blæren, hos mænd især pga. forstørret prostata.