urinvejsinfektioner

Urinvejsinfektioner, infektioner i nyrer og urinveje. Diagnosen stilles oftest ved dyrkning af bakterier i urinen, hvilket kan foregå på alle sygehuse og hos de fleste praktiserende læger. Urinrørskatar (urethritis) med svien ved vandladningen kan skyldes infektion med chlamydia eller gonokokker, se urinrørssygdomme. Andre former for urinvejsinfektion skyldes i reglen bakterier, der normalt forekommer i tarmen, hyppigst colibakterier.

Blærebetændelse (cystitis) opstår, når bakterier trænger op gennem urinrøret og inficerer blæreslimhinden. Symptomerne på blærebetændelse er hyppige, sviende vandladninger og ildelugtende urin. Blærebetændelse er en hyppig sygdom, der oftest ses hos i øvrigt raske kvinder; sygdommen kan provokeres af samleje (honeymoon-cystitis). Nyrebækkenbetændelse eller nyrebetændelse (pyelonefritis) skyldes ligeledes oftest tarmbakterier, der først trænger op i blæren og derefter videre op i urinlederen til nyrebækkenet og inficerer selve nyren. Symptomerne er smerter i flanken og høj feber, ofte forudgået af kulderystelser. De bakterier, der fremkalder akut nyrebækkenbetændelse, kan ofte påvises i både urin og blod, hvorved der er tale om en form for blodforgiftning (urosepsis).

Hos børn kan tilbagevendende urinvejsinfektioner forekomme ved medfødte misdannelser i urinvejene, se medfødte sygdomme (urinvejssygdomme). Hos ældre optræder urinvejsinfektioner ofte i forbindelse med problemer med at tømme blæren, hos mænd især pga. forstørret prostata.

Behandling

Urinvejsinfektioner behandles med antibiotika. Ved ukompliceret blærebetændelse hos kvinder er en enkelt eller nogle få doser af fx sulfonamid ofte tilstrækkeligt, mens nyrebækkenbetændelse kræver behandling med fx et bredspektret penicillin. Skyldes tilbagevendende urinvejsinfektioner medfødte misdannelser eller besvær med blæretømningen, er kirurgisk behandling ofte nødvendig. Især ældre mennesker og patienter, der gennem længere tid har blærekateter, kan have kronisk forekomst af bakterier i urinen uden symptomer. I sådanne tilfælde undlades behandling med antibiotika oftest, da patienten ellers risikerer efterfølgende infektion med en anden, symptomgivende bakterie.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig