universal credit

Universal credit er betegnelsen på en central, månedlig social ydelse, som borgere i Storbritannien kan oppebære i tilfælde af arbejdsløshed og andre sociale forhold, der stiller dem økonomisk vanskeligt. Andre sådanne sociale forhold kan være lav indkomst, behov for huslejestøtte, enlige forældres forsørgelse af børn. Universal credit ydes ud fra et trangskriterium, så ordet ’universal’ betyder ikke, at alle får det samme uafhængig af indkomst og behov, som man f.eks. kender det fra børnepenge i Danmark.

Universal credit blev indført i forbindelse med en større reform af sociale ydelser, som den konservative-liberaldemokratiske koalitionsregering iværksatte i 2010 med daværende arbejds- og pensionsminister Iain Duncan Smith som den ansvarlige minister. Den afskaffede samtidig en række andre separate ydelser, som blev samlet i én ydelse. Universal credit består af forskellige delydelser, som udløses, når bestemte kriterier er opfyldt; f.eks. om der er tale par eller enlige, om der er børn i husholdningen, om der er sygdom eller handicap eller andre forhold, der gør varetagelse af et normalt arbejde vanskeligt, osv.

Reformen blev fra starten ramt af store udfordringer med bl.a. udvikling af det IT-system, der skulle understøtte den nye måde at give sociale ydelser. Implementering af reformen endte med at blive seks gange mere omkostningskrævende end man oprindeligt budgetterede med. Fra £2 milliarder til £12 milliarder.

I 2021 modtog ca. 3 millioner mennesker universal credit. Heraf 65 procent fordi de var arbejdsløse.