Ultralydprøvning, ikke-destruktiv prøvningsmetode til undersøgelse af fejl og defekter i materialer vha. ultralyd. Ultralydprøvning er en af de mest nyttige materialeprøvningsmetoder. Den anvendes primært til at give information om indre defekter eller andre diskontinuiteter. De vigtigste anvendelsesområder inden for metalindustrien er kontrol af svejsesømmes kvalitet (fx revner og indeslutninger) og detektering af støbe-, smede- og valsefejl (fx porer og indeslutninger), men metoden anvendes også til godstykkelsesmåling (fx til detektering af erosion eller korrosion) af fx rørledninger på raffinaderier og i mindre grad til betonundersøgelser. Andre anvendelsesområder er påvisning af revner i sammenspændings- og stagbolte, hvor man kan undersøge uden at skulle adskille samlingen og tage bolten ud.
De første apparater til ultralydprøvning af materialer fremkom i begyndelsen af 1950'erne. Siden da har udstyret gennemgået en udvikling fra store anlæg til små, transportable apparater til manuel undersøgelse af svejsesamlinger og materialer af enhver art. Ligeledes arbejder man nu også med at kombinere ultralyd og laserlys, så man undgår at skulle anvende kontaktmiddel mellem transducer og emne. Det tekniske princip i ultralydprøvning er beskrevet under ultralydundersøgelse. Se også materialeprøvning.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.