uld (Sammensætning og egenskaber)

Uld (Sammensætning og egenskaber), Uldhåret består af protein (keratin), og fiberen er dækket med små, taglagte skæl; yderst sidder en overhud, epicuticula, som gør fiberoverfladen vandafvisende, men er gennemtrængelig for vanddamp. Skællene er en ulempe ved vask af uldne tekstiler, da uldhåret trækker sig sammen i våd tilstand, hvorved skællene stritter, og fibrene griber ind i hinanden. Hvis stoffet samtidig gnubbes, hager fibrene sig sammen, især hvis miljøet er basisk; det vil føre til, at stoffet kryber og bliver tykkere og stivere. Ved valkning og fremstilling af filt udnyttes denne proces. Ulds tendens til at filte har ført til udvikling af superwash, hvor den enkelte uldfiber enten beklædes med en tynd syntetisk hinde, eller skællene nedbrydes ved en let kemisk behandling. Uld er følsom over for basiske opløsninger, og derfor bør uldne tekstiler håndvaskes forsigtigt i specialsæbe eller renses kemisk, mens superwashbehandlet uld tåler maskinvask. Sollys virker nedbrydende på uld, og skadedyr, fx møl og klannere, angriber det. De fleste uldstoffer og -garner er mølbehandlede, dvs. imprægnerede mod mølangreb, og dermed giftige for disse insekter.

Ud over gode isolerende egenskaber og god spindbarhed pga. krusning, bøjelighed, elasticitet og en ru overflade har uld mange andre fordele, som opvejer de nævnte ulemper. Uld kan fx optage op til ca. 35% fugt uden at virke våd og vil stadig føles varm, fordi garnet indeholder en stor mængde isolerende luft; bl.a. derfor er uld velegnet til beklædning. Dertil kommer en termostatagtig egenskab: Når uld optager fugt, fx fra fugtig luft, skabes varme, og når ulden atter afgiver fugten i tør luft, forbruges varme (ulden virker kølende). Bøjelighed og elasticitet giver uld en høj grad af krølægthed; uld kan krølle, når den er fugtig, men vil glatte sig, hvis tøjet hænges til tørre. Omvendt kan uld fikseres i en bestemt form ved presning med fugtig varme (pressefolder og læg).

Uld brænder meget langsomt, en egenskab, som kan forstærkes ved imprægnering, smelter ikke og udvikler ikke giftige dampe. Disse egenskaber er medvirkende til, at uld er almindelig brugt i offentlige rum, fx anvender DSB 100% uldindtræk i de nye regionaltog (2000).