Filt. Fremstilling af en høj hat på hattefabrikken Andersen & Berner i København i 1996. Tv. dampes stumpen (capelinen) i ca. 2 min i dampklokken, inden den presses over en form. Dampen er ca. 100 °C. I midten presses stumpen ned over træformen, og th. sættes formen i spænd for at holde pulden nede. Derefter kommer stumpen i varmeskab i ca. 25 min, og hatten er klar til at blive syet og garneret.

.

Filt, tæt, ikke vævet stof af uld, dyrehår eller andre fibre. Oftest fremstillet ved mekanisk bearbejdning af uld i våd tilstand uden brug af trådsystemer. Filt forekommer i flere typer.

Teknisk filt er maskinelt fremstillet og findes i kvaliteterne stampet filt og nålefilt. Stampet filt fremstilles oftest af 100% uld eller uld iblandet rayon under damppåvirkning, tryk og bevægelse. Nålefilt tilvirkes af ufiltbare syntet- eller kemofibre eventuelt iblandet uld. Fiberlagene bindes sammen ved hjælp af en nålemaskine. Teknisk filt anvendes i store dele af industrien til forskellige formål som vibrationsdæmpning, trykudjævning, tætning, filtrering samt til hammerfilt i klaverer og flygler, til beklædning (fx jakker, sko mv.) samt i terapi og hobby m.m. I hatteindustrien fremstilles uldhatte af filt, men også filtede hårhatte. Hårhatte tilvirkes af dyrehår fra bl.a. hare og kanin under påvirkning af syreholdig væske.

Håndfremstillet filt laves bl.a. i regulære, flade stykker med mulighed for integrerede, sammensatte eller andre dekorationsformer. Integreret dekoration betegner teknikker, hvorved mønstret indgår som en del af filtningen ved brug af uld i forskellige farver. Ved sammensat dekoration forstås teknikker, hvorved filtmønstret påføres efter filtningen. Hertil kommer de grundlæggende formteknikker kaldet filt i hulform og massiv filt. Filt i hulform karakteriseres ved en rumlig, ikke massiv filtgenstand som fx hat, vante og sok. Genstanden formes i et sammenhængende stykke over en skabelon uden brug af nål og tråd. Massiv filt er uld, som ved hjælp af sæbe og vand formes til kompakte tredimensionale genstande, fx som bolde og bamser eller andet filt i form.

De bedst bevarede forhistoriske filtfund stammer fra en udgravning af fyrstegrave i Pazyryk i det sydlige Sibirien. Gravene, der er fra 500 f.Kr., indeholdt blandt meget andet filtgenstande af høj kunstnerisk kvalitet som fx hestehovedtøj, saddeldækken, vægophæng og filtsvaner til ceremoniel brug.

Filtning

er en mekanisk bearbejdning af kartet uld og andre dyrehår, som resulterer i et tæt, ikke vævet stof. Fibrenes evne til at filte udnyttes vha. fugt, varme og tryk. Når materialet påvirkes af fugt og varme i form af varmt vand eller damp, vil fibrenes skæl rejse sig og virke som modhager. Trykkes og gnides ulden samtidig, vil fibrene bevæge sig i retning mod roden. Fibrenes ensrettede vandring og skællenes krogagtige effekt frembringer et bestandigt materiale efter filtningens ophør. Filtning betegner den samlede fremstillingsproces, som kan opdeles i to faser. Forfiltning er den første fase, hvor ulden bearbejdes til et sammenhængende, men ikke videre modstandsdygtigt materiale. Valkning er den efterfølgende proces, hvor den forfiltede uld vha. kraftig bearbejdning krymper til et tæt og kompakt materiale. Teknikken anvendes fx i industrien, i tekstilfagene og af nomadestammer i Central- og Vestasien, hvorfra den menes at stamme.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig