udbrændthed

Udbrændthed, tilstand af psykisk og fysisk udmattelse betinget af belastende arbejdsforhold, som især rammer ansatte i sundhedssektoren samt andre, der arbejder med at hjælpe og servicere andre mennesker.

Udbrændthed er en fremadskridende proces, der begynder med træthed, uoverkommelighedsfølelse, lede ved at gå på arbejde og fysiske symptomer som hovedpine, søvnbesvær og appetitløshed. Hvis ikke der gribes ind, kan der komme irritation, undgåelse af arbejdsopgaver, isolation eller konflikter i forhold til kolleger, magtesløshed, negativisme og tvivl om egne evner til arbejdet samt kroniske psykosomatiske symptomer. Hertil kommer en oplevelse af klienterne/patienterne som krævende og urimelige.

I privatlivet opstår hyppigt problemer i forhold til ægtefælle samt misbrug af alkohol og/eller lægemidler. Udbrændthed kan ende med psykisk sammenbrud og selvmord.

Tilstanden er blevet opfattet som en stressreaktion pga. manglende resurser til at indfri egne eller andres krav til arbejdet med at hjælpe andre mennesker. Udbrændthed opstår således hyppigere, når økonomiske og andre resurser er knappe i forhold til arbejdsopgaverne. Interventionen kan være omlægning af arbejdet, tilførelse af resurser eller fritagelse fra arbejde (ferie, sygemelding eller orlov).

Begrebet udbrændthed (staff burn out) blev første gang brugt af den amerikanske psykiater H.J. Freudenberger i 1974 og har siden været et centralt begreb i analysen af psykisk arbejdsmiljø blandt professionelle hjælpere.

I daglig tale har ordet udbrændt vundet indpas om udkørthed og overanstrengelse som følge af for meget eller stressende arbejde også inden for andre professioner end i sundhedssektoren.