tusindben

Kroppen består af et stort antal næsten ens led, hvoraf de fleste bærer to par ben. Kun en enkelt art af tusindben har faktisk 1.000 ben — det er den gravende Eumillipes persephone fra Australien, hvor det længste kendte eksemplar havde hele 1.306 ben. Tusindbenenes hoveder er forsynet med et par antenner, oftest en gruppe af punktøjne på hver side, kraftige kindbakker og en speciel plade, gnathochilariet, som danner en underlæbe.

Tusindben inddeles i 16 ordener, som fordeler sig på seks hovedgrupper.

Penseltusindben, Penicillata, er få millimeter lange med højst 13 benpar og beklædt med takkede børster. I Danmark er de repræsenteret af penseltusindbenet (Polyxenus lagurus).

Hos kugletusindben, Pentazonia, er hannens bageste benpar omdannet til parringsredskaber, og kroppen kan hos de fleste rulles sammen til en kugle. I Danmark findes fx kugletusindbenet (Glomeris marginata), mens gruppen i troperne også omfatter kæmpekugletusindbene, som i sammenrullet tilstand kan blive på størrelse med en golfbold.

Hos de følgende grupper er benene på hannens syvende kropsled omdannet til parringsredskaber. De spidshovedede tusindben, Colobognatha, har mere eller mindre tilspidsede munddele, der hos nogle danner en tynd stilet. Arten Polyzonium germanicum findes på Bornholm og Sjælland. Til gruppen hører også den mangebenede Eumillipes persephone.

Hos de spindende tusindben, Nematophora, er der spindekirtler i bagenden; spindet bruges bl.a. til at beskytte æggene. Arten Craspedosoma rawlinsii er almindelig i Danmark. Nogle af de afrikanske arter kan springe.

Kiletusindben, Merocheta, har udvækster på siden af hvert kropsled, så ryggen bliver flad, og de kan kile sig gennem lag af visne blade og lign. I Danmark findes otte arter, bl.a. kiletusindbenet (Polydesmus complanatus).

Cylindertusindben, Juliformia, er den type, som normalt forbindes med begrebet "tusindben": lange, cylindriske dyr med en mængde ben, men faktisk ikke så mange som hos nogle af de spidshovedede tusindben. Blandt cylindertusindbenene findes de største arter, fx den østafrikanske Archispirostreptus gigas. De fleste danske arter hører til denne gruppe, bl.a. det sorte havetusindben (Cylindroiulus caeruleocinctus), der, som navnet antyder, er almindelig i haver og lign.

Tusindben lever af dødt plantemateriale og spiller i nogle økosystemer en betydelig rolle som nedbrydere. Nogle arter kan angribe levende planter og blive skadedyr på fx kartofler, roer og jordnødder. Alle tusindben undtagen penseltusindben har kalkindlejringer i deres overflade (kutikula), der gør dem vanskelige at æde for rovdyr. De fleste arter har også kemisk forsvar og/eller kan beskytte sig ved at rulle sig sammen til en kugle eller en spiral. Vha. de mange ben kan tusindben, især cylindertusindben, mase sig igennem jorden.

Nyklækkede tusindben har som regel kun seks ben. Ved hvert hudskifte kommer der nye ben til, indtil det voksne antal er nået; hos nogle fortsætter tilvæksten af ben dog efter kønsmodenhedens indtræden.

• myriapoder
• leddyr