tungetale

Tungetale er almindeligvis en uforståelig, ekstatisk tale, der ikke er under den talendes kontrol. Tungetale kendes fra flere sammenhænge, herunder religiøse, men har aldrig spillet nogen fremtrædende rolle.

I Det Nye Testamente omtales fænomenet i Markusevangeliet, 16,17, tre steder i Apostlenes Gerninger og af Paulus i 1. Korintherbrev, kap. 12-14. Da tungetale opfattes som udvirket af Helligånden, vurderes den grundlæggende positivt og af Paulus som en nådegave, idet han samtidig betoner dens begrænsede værdi. Den opbygger ikke menigheden, medmindre den fortolkes. Tungetale, der har spillet en beskeden rolle gennem kirkens historie, kendes i nutiden fx fra pinsevækkelsen.