Trosregel, (lat. regula fidei), oldkirkeligt sammendrag af den kristne læres vigtigste punkter i overensstemmelse med Bibelen og den apostolske tradition: Læren om én Gud, Treenigheden, Jesu jomfrufødsel, korsfæstelse, død og opstandelse samt om, at Guds frelse gælder alle, der tror, angrer og modtager dåben. Indhold og formulering kan variere i kirkefædrenes skrifter, ligeså benævnelsen (fx gr. kanon tes aletheias 'sandhedens kanon', lat. regula veritatis 'sandhedens regel'). Trosreglen brugtes som garant for sand kristen lære og som værn imod vranglære, især gnosticismen, men den fik aldrig karakter af en trosbekendelse. Indtil 300-t., da koncilerne autoriserede egentlige bekendelser, bevarede trosreglen sin autoritet trods variationer hos kirkefædrene Irenæus, Hippolytos, Tertullian, Klemens, Origenes og Euseb.