Transposon, (eng., af transposition 'omflytning' og -on), jumping gene, hoppende gen, lille stykke DNA, der mere eller mindre selvstændigt kan flytte sig rundt i arvemassen. Transposoner er fundet hos alle typer af organismer og udgør op til 35% af menneskets arvemateriale. Der findes to typer af transposoner: retroposoner (eller retrotransposoner), der principielt ikke flytter sig, men oversættes til RNA og derefter til DNA, som sættes ind på en ny position, og DNA-transposoner, der flytter sig selv (som DNA-strenge). Transposonerne indsættes i reglen bestemte steder i arvemassen (mellem korte, duplikerede og karakteristiske DNA-sekvenser).
Retroposoner er kun kendt fra organismer med cellekerne (eukaryoter) og udviser stor lighed med retrovirus som fx hiv. Indsættelse af transposoner i gener fremkalder mutationer, og dette udnyttes i bioteknologien.
Transposoner blev første gang beskrevet i majs' arvemasse af nobelprismodtageren Barbara McClintock. Deres eventuelle biologiske funktion er omstridt: Oprindelig blev de opfattet som nærmest betydningsløse, som en slags junk DNA, men inden for de senere år er de tillagt en stigende vigtighed som medvirkende ved dannelse af genetisk variation.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.