Tandregulering, ortodonti, tandlægeligt speciale, der omfatter behandling af tandstillingsfejl (malokklusioner), dvs. afvigelser i tændernes dannelse og frembrud, i sammenbiddet (overbid, underbid, åbent bid, dybt bid, krydsbid og saksbid, se bid) og i pladsforholdene, dvs. for lidt plads til tænderne (trangstilling) eller for meget plads (spredtstilling). Hos den enkelte forekommer flere af disse afvigelser ofte samtidig, og i alt har 75-80% af danske børn større eller mindre afvigelser i tandstillingen.

Tænderne sidder i to tandbuer, en i overkæben og en i underkæben. Når tænderne i de to tandbuer kan komme til at passe sammen, skyldes det samspillet mellem tændernes frembrud, kæbernes vækst og muskeltrykket fra tunge, kinder og læber under barnets udvikling. Under ideelle forhold vil disse påvirkninger lede tænderne til deres korrekte stilling. Afvigelser i sammenbiddet kan skyldes store forskelle mellem de to kæbers vækst i længde, bredde eller højde; pladsforholdene kan blive uhensigtsmæssige pga. manglende balance mellem tungens tryk på tandbuernes inderside og kindernes og læbernes tryk på deres yderside. Børns sutning på finger eller sut kan på mange måder forstyrre tændernes frembrud og kæbernes vækst og derved give anledning til, at de som voksne kan få stort overbid eller dybt bid.

Behandling

af tandstillingsfejl foretages med aftageligt eller fastsiddende apparatur.

Aftageligt apparatur (aftagelig bøjle og ganebøjle) benyttes mest til børn i vækst. Bøjlerne fremstilles af plast og forsynes med metalfjedre, der dels fastholder apparaturet til tandbuerne, dels kan presse på enkelte tænder. Ekspansionsplader, der oftest placeres i ganen (ganebøjle) og er gennemskåret på langs, holdes sammen af en skrueanordning, der kan presse de to halvdele fra hinanden. Herved gøres overkæbetandbuen bredere, fx ved krydsbid. En aktivator er et apparatur, der placeres mellem tandbuerne til behandling af stort overbid. Ved sammenbidning på aktivatoren aktiveres tyggemusklerne, og underkæben føres frem; kraftpåvirkninger, der herved opstår, kan ændre både tændernes placering og kæbernes vækst i gunstig retning.

Fastsiddende apparatur (fast bøjle, "togskinner") består af små buefæster, der fastlimes midt på yderfladen af alle tænder, og buer, dvs. elastiske metaltråde af stål eller forskellige titaniumlegeringer. Buefæstet har en vandret slids, der placeres vinkelret på tandens akse. Buerne formes til korrekt tandbueform. Hvis tænderne ikke er placeret korrekt, deformeres buerne, når de fastbindes til slidsen i buefæsterne, og idet de retter sig ud, trækker de langsomt tænderne på plads. Ofte benyttes desuden hjælpefjedre og ekstra buer for at opnå hensigtsmæssige kræfter og drejningsmomenter på de enkelte tænder.

Behandling af større tandstillingsfejl varer 2-3 år eller mere og efterfølges af en periode, hvor tænderne fastholdes i den korrigerede stilling, fx med en ganeplade, indtil knogledannelsen har stabiliseret deres nye stilling. Ved udtalt trangstilling kan det være nødvendigt at trække enkelte tænder ud for at skaffe plads til de øvrige.

Hos børn kan man afbryde en uhensigtsmæssig udvikling og ofte påvirke kæbernes vækst i gunstig retning, samtidig med at tændernes stilling finjusteres. Voksne behandles ved, at man påvirker tænderne med en lav kraft i lang tid. Herved flytter tænderne sig gennem kæbeknoglen, idet knoglefladen foran tandroden forsvinder (resorberes), mens der pålejres ny knogle bag tandroden. Der er ingen aldersbegrænsning for denne behandlingsmetode, men tandflytningen hos voksne foregår meget langsommere end hos børn. Hos voksne, hvor kæbernes vækst har været stærkt afvigende, kan det være nødvendigt at kombinere tandreguleringen med en operation for at flytte kæberne til en mere gunstig indbyrdes position.

Planlægning af tandregulering kræver nøje vurdering af kæbernes form og størrelse vha. røntgenundersøgelse af tænder og kranium (røntgencefalometri). Hos børn og unge vurderes vækstens hastighed (se vækstforstyrrelser) ved røntgenundersøgelse af håndens knogler.

I Danmark tilbyder det offentlige vederlagsfri tandregulering til børn med tandstillingsfejl, der indebærer risiko for skader på tænder, gummer, kæbernes vækst og funktion, eller som giver risiko for mobning eller mindreværdsfølelser pga. markant synlige afvigelser. Ca. 25-30% af alle børn får tilbudt tandregulering. Hvis man i barnealderen har afslået et tilbud om tandregulering, eller man som voksen ønsker en forbedring af udseendet, selvom tandstillingsfejlen ikke udgør nogen sundhedsrisiko, kan tandregulering udføres i privat praksis hos specialtandlæger i ortodonti.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig