Tandkarper
Fundulopanchax gardneri er en æglæggende tandkarpe fra Nigeria og Cameroun. Den tilhører familien Nothobranchiidae.
Tandkarper
Af /Photo Researchers/Ritzau Scanpix.
Tandkarper
Skiffia francesae er en ungefødende tandkarpe i familien Goodeidae. Den fandtes i Río Teuchitlan-systemet i Mexico, men forsvandt i 1970'erne. Gennem et genudsætningsprogram forsøger man i dag at få arten tilbage til naturen.
Tandkarper
Af /Photo Researchers/Ritzau Scanpix.

Tandkarperne er fiskeorden, som tæller mere end 800 arter. Hovedparten lever i ferskvand, men enkelte kan træffes i brak- og saltvand. De er tandbærende og findes naturligt i de varmere dele af alle verdensdele undtagen Australien. Visse arter, bl.a. moskitofisk af slægten Gambusia, er blevet udsat i søer for at bekæmpe malariamyg.

Faktaboks

Også kendt som

Cyprinodontiformes

Trods navnet har tandkarperne intet med karpefiskene at gøre, men er nærmere beslægtet med hornfiskeordenen. De opdeles i syv-otte familier, som har været genstand for mange studier. Den nyeste familieinddeling har medført, at der nu er både ungefødende og æglæggende arter i samme familie.

Hos de ungefødende tandkarper er de forreste stråler i hannens gatfinne omdannet til et artsspecifikt parringsorgan (et gonopodium). Ofte lagres sæden i hunnens æggeleder og kan befrugte flere hold æg uden yderligere parring.

Mange af de æglæggende arter lever mindre end et år. Når vandhullet forsvinder i tørtiden, dør de voksne, mens æggene kan tåle en lang periode i næsten tørt bundmateriale.

Tandkarper er meget populære akvariefisk, da de ofte er farvestrålende og lette at holde. Kun et fåtal bliver mere end 10 cm lange.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig