tømmerflådning

Tømmerflådning er transport af tømmer ad vandløb og over søer.

I ældre tid var det den billigste og ofte eneste mulige transportform, således at erhvervsmæssig skovhugst kun fandt sted i skove nær vandløb. Normalt er det enkeltstammer, der transporteres; transport af tømmer, der er hæftet sammen, kan kun foregå i brede, rolige vandløb og på søer.

Bl.a. i Norden foregik tømmerflådningen tidligere, ved at træstammerne blev fældet om vinteren, afbarket, mærket med ejerens mærke og derefter lagt ud på elvens is. Når denne om foråret brød op, flød stammerne ned ad elven fulgt af tømmerfløtere, som skulle sørge for, at stammerne ikke filtrede sig sammen og lukkede for videre transport. Sommetider var det nødvendigt at anvende dynamit for at sprænge stammerne løs. Ved smalle og kraftige vandfald var der bygget trærender, så stammerne kunne ledes udenom. Ved evt. udløb i søer samledes stammerne og blev, trukket af både, transporteret til savværket, hvor sorteringen foregik.

Den sidste tømmerflådning i Norge fandt sted på Trysilelva i 1991, mens Finland stadig har tømmerflådning, om end i stærk aftagen. Tømmertransport ad vandveje kendes i øvrigt fra hele verden og anvendes stadig flere steder.