Synkrotronstråling, elektromagnetisk stråling, som hidrører fra centripetalaccelerationen af elektroner, der med superrelativistisk energi cirkulerer i en synkrotron. Bølgelængden af den udsendte stråling ligger i området fra ultraviolet stråling til hård røntgenstråling afhængigt af elektronens energi. Den intensitet (brillans) af røntgenstråling, der kan skabes i en synkrotron, er mange gange større end fra et konventionelt røntgenrør.
Mens elektronen beskriver en cirkelbue i synkrotronen, udsendes synkrotronstrålingen i en snæver kegle omkring elektronens øjeblikkelige hastighedsvektor med en åbningsvinkel (vinkeldivergens), der er omvendt proportional med elektronens energi E. Strålingens energispektrum er kontinuert med en karakteristisk energi, som er proportional med E2. Ved en elektronenergi på 5 GeV bliver den karakteristiske synkrotronstrålingsenergi 20 keV, og åbningsvinklen 10-4 rad.
Intensiteten af synkrotronstrålingen kan øges væsentligt, hvis elektronerne påvirkes af et rumligt alternerende magnetfelt, som skiftevis peger opad og nedad og derved tvinger elektronerne til skiftevis små højre- og venstresving. Hvis de maksimale vinkeludsving er af samme størrelse som vinkeldivergensen uden det alternerende magnetfelt, kan brillansen ved en interferenseffekt øges med en faktor ca. N2, hvor N er antallet af sving (typisk N = 30). Denne indretning af alternerende magnetfelter kaldes en undulator.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.