Symfoniorkester, større instrumentalensemble (se orkester), der ved overgangen fra barok til rokoko, dvs. i midten af 1700-t., blev en af grundpillerne i det wienerklassiske stil- og klangideal. Den tids symfoniorkestre var mindre end nutidens, ofte bestod de af strygere, parvise træblæsere (fløjter, oboer, fagotter), horn og pauker.
I løbet af 1800-t. voksede imidlertid komponisternes fordring til musikkens klanglige raffinement, og symfoniorkesteret blev udvidet med flere strygere samt med blæsere (klarinetter, piccolofløjte, basuner) og nye instrumenter (wagnertuba, ophikleide, forskelligt slagtøj).
Det moderne symfoniorkester tæller mellem 70 og 110 musikere og består af korisk besatte grupper af strygere (1. og 2. violiner, bratscher, celloer og kontrabasser), træblæsere (fløjter, oboer, klarinetter og fagotter, normalt tre af hver), messingblæsere (fire horn, tre trompeter, tre basuner og tuba) samt pauker og andet slagtøj. Lejlighedsvis forekommer også andre instrumenter, især harpe, klaver, celeste og orgel.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.