En tuba er et baslæbeblæseinstrument med konisk boring. Med serpent og ophicleide som forløbere fremkom tubaen i begyndelsen af 1800-tallet flere steder samtidig med opfindelsen af ventilsystemet. Den blev først anvendt som basinstrument i blæseorkesteret og siden også i symfoniorkestret. Tubaen findes som bastuba (stemt i F eller Es) og som kontrabastuba (stemt i C eller B). Andre udformninger er helikon og sousafon.
Faktaboks
- Etymologi
-
italiensk, af latin tuba 'trompet', beslægtet med tubus 'rør'
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.