Sværdfisk

Sværdfisk (Xiphias gladius) ved Isla del Coco, Costa Rica.

Sværdfisk
Af /Photo Researchers/Ritzau Scanpix.

Sværdfisken er en stor benfisk. Den har navn efter snuden, som er forlænget til et langt, fladt og spidst sværd, der udgør omkring en tredjedel af fiskens samlede længde. Sværdfisken er det eneste medlem af sværdfiskfamilien (Xiphiidae).

Faktaboks

Også kendt som

Xiphias gladius

Den kan blive 4,5 m og veje helt op til 540-650 kg. Hunnerne er større end hannerne.

Sværdfisken findes i de varmere dele af alle oceaner. Den er en regelmæssig gæst i danske farvande, hvor den er fundet så langt mod øst som Bornholm. Den lever især af stimefisk som sild og makrel.

Anvendelse

Sværdfisk er en eftertragtet sportsfisk. Kødet, der forhandles udskåret i fileter, er lyst, ret fedt og behandles som tun. Kødet er bedst stegt eller grillet i skiver.

Kødet af sværdfisk er stærkt forurenet med cadmium og metylkviksølv. Fisk med en vægt på over 80 kg må ikke importeres i EU, da de anses som uegnede til menneskeføde.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig