Stilkbakterier, gruppe af gramnegative, stavformede bakterier med stilkformet vedhæftningsorgan. Den vigtigste type, Caulobacter, findes i vand, vedhæftet overflader på sten, planter eller andre mikroorganismer. Når først bakterien har sat sig fast via stilken, slipper den ikke igen. Formering sker ved, at en ny bakteriecelle vokser ud fra polen fjernest fra stilken. Dattercellen bærer en flagel, så den efter celledeling kan svømme bort; senere erstattes flagellen af en stilk.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.