Det indianske sprog quechua har fra 1975 været officielt sprog ved siden af spansk. De fleste aviser og tv-programmer er dog fortsat spansksprogede, ligesom spansk er det dominerende sprog inden for administration og undervisning.

Quechua, der tales i en række varianter, som afviger meget fra hinanden, skønnes at være modersmål for omkring 30 % af Perus befolkning og er langt det største af de flere end 50 sydamerikanske sprog i landet. Aymará tales omkring Titicacasøen af ca. 450.000 mennesker. De øvrige indianske sprog tales næsten alle i Amazonområdet tilsammen af færre end ca. 180.000 mennesker; mange af disse sprog beherskes i dag kun af nogle få hundrede eller færre.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig