Spontanfrivillighed betegner det fænomen, at borgere samles om en beredskabsindsats, der kræver umiddelbar handling.

Faktaboks

Også kendt som

spontane frivillige, tililende frivillige, utilknyttede frivillige, krisefrivillige, walk-in-vo­lunteers, episodiske frivillige, lejlighedsvis frivillige

Hvem er spontanfrivillige?

I professionelle manualer og standarder er spontanfrivillige som udgangspunkt personer, der ikke har forudsætninger for at indgå i professionelt beredskabsfagligt arbejde, men som godt kan have andre anvendelige og nødvendige kompetencer, fx fra andre professioner, som kan anvendes i indsatsen.

Kendetegn

Spontanfrivillighed forekommer, hvor borgerne ser et udækket behov for handling, som de ikke forventer bliver dækket af andre. Spontanfrivillighed er kendetegnet ved at:

  • Man organiserer sig efter de umiddelbare behov under en krise.
  • Grupper dannes og opløses inden for kort tid med konstant skiftende medlemmer.
  • Grupperne har begrænset eller ingen ledelsesstruktur.
  • Beslutninger er ”her og nu” (kortsigtede) frem for langsigtede.
  • Individers handlinger ofte er sammenblandet med gruppers og organisationers.

Svært at organisere

Da det er umuligt at forudsige, hvor og hvornår der er behov for spontanfrivillige, er det svært for de professionelle i beredskabet at planlægge deres bidrag. Den indre meningsskabelse i de opstående organisationer kan også være uklar for udenforstående, ligesom de opstående organisationers og gruppers organisering og ledelse heller ikke altid er tydelig.

Bevæggrunde for spontanfrivillighed

Spontanfrivillige er ikke en entydig gruppe af mennesker, men forskellige mennesker, der vælger at reagere afhængig af den konkrete ulykke/katastrofe og dens sociale, økonomiske, kulturelle og politiske kontekst. Spontanfrivillige kan både være lokale og fremmede, organiserede eller alene, tilstede på stedet eller bidragende på afstand. Deres bevæggrunde er forskellige, men kan blive båret af at være en del af et handlende fællesskab, ligesom den synlige effekt af indsatsen er en vigtig motivationsfaktor.

Handlekraft er vigtigt for psykosocial heling

Det at deltage i en afhjælpende indsats efter en ulykke eller katastrofe kan have en positiv følelsesmæssig og psykosocial betydning for deltagerne, der kan hjælpe dem til at overkomme ulykken hurtigere. Den aktive deltagelse kan styrke den enkeltes selvagtelse, samhørighed med andre samt heling og fornemmelse af handlekraft. Det kan fremme den enkeltes helbredelse af traumer og skabe nye relationer i samfundet. Det kan også styrke samfundsmæssig involvering, frivillighed, solidaritet og livsvalg såsom uddannelse og karriere.

Læse mere i den store danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig