Spælsau er en norsk fårerace af nordiske korthalefår. Den har været udbredt i hele Norden og Nordatlanten siden bronzealderen, og findes i dag med mindre bestande i Norge og Danmark.

Spælsau har to lag uld, en blød underuld og glansfulde dækhår. Ulden, som har stor variation i farver, er meget værdsat af uldhåndværkere både til billedvævning, spinding og filtning. I vikingetiden brugtes dækhår fra spælsau til skibssejl. Spælsau har udpræget flokinstinkt, gode moderegenskaber, læmmer let, oftest med to lam, og er velegnet til naturpleje, hvortil racen bl.a. anvendes på Hersted Høje ved Glostrup.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig