Polen har de seneste årtier oplevet høj vækst, stigende levestandard og faldende ulighed i befolkningen. Den polske velfærdsmodel er mere konservativt-liberal end den danske, og der er en begrænset indkomstudjævning gennem beskatning og sociale overførsler.
sociale forhold i Polen
Af
POT/Polska Organizacja Turystyczna.
Licens:
Begrænset anvendelse
Økonomisk vækst
Siden kommunismens fald i 1989 har Polen været Europas førende vækstøkonomi. Polen omtales ofte som ”et økonomisk mirakel”, fordi BNP er steget år for år næsten uafbrudt. I perioden 2015-2022 lå den årlige vækst i BNP i gennemsnit på 4,1 procent. Det har også ført til lav arbejdsløshed. I 2023 var Polen et af de lande med lavest arbejdsløshed i EU på lidt over 5 procent ifølge Polens Statistik (GUS).
Lønniveau
De polske lønninger er stigende, men er fortsat lavere end gennemsnittet i EU. Selvom det polske prisniveau på dagligvarer også er lavere, var polakkernes købekraft 25 procent lavere end EU-gennemsnittet og 40 procent lavere end i Danmark i 2021.
Lønstigningerne i Polen har været højst for de lavest lønnede, og minimumslønningerne er steget betydeligt, så Polen ligger over EU-gennemsnittet, når man ser på købekraften hos dem, der tjener minimumslønnen.
Socialpolitik
Sociale overførsler i Polen er ikke afhængige af, at man har tilhørsforhold til arbejdsmarkedet, men udbetales, hvis man har en indkomst under et vist beløb. Det offentlige sociale system i Polen tilbyder hjælp til mennesker i socialt udsatte positioner som hjemløshed eller ved vold i familien.
Socialhjælp i Polen forbindes i højere grad med familien og kirken, end det er tilfældet i Danmark. I 2018 svarede 44 procent, at en del af ansvaret for socialt udsatte borgere bør hvile på familierne, og 28 procent svarede, at det bør hvile på den katolske kirke.
Ydelser til børn og pensionister
Den forhenværende regering fra 2015-2023, der var dannet af partiet Lov og Retfærdighed (PiS), indførte en kraftig forøgelse af børnepengene til 500 PLN pr. barn pr. måned samt udbetaling af flere penge til pensionister. Børnepengene alene omfordeler ca. 40 milliarder PLN hvert år.
Også pensionsalderen blev sat ned under PiS-regeringen til 60 år for kvinder og 65 år for mænd. Det polske pensionssystem består af en folkepension, der udbetales til alle, en tvungen pensionsopsparing samt frivillige private pensionsopsparinger.
Den nye regering, der kom til i 2023, hvor partiet Borgerplatformen har premierministerposten, har lovet at bibeholde de højere ydelser til børn og pensionister, som blev indført under den forrige regering.
Faldende ulighed
Uligheden har været faldende i Polen over de seneste 20 år. Da Polen trådte ind i EU i 2004, lå uligheden på 0,34 målt som gini-koefficient.
Fra ca. 2014 og særligt ved indførelsen af børnepengene i 2016 faldt ginikoefficienten til under 0,3. Den har dog været svagt stigende igen og lå i 2022 på 0,31. Til sammenligning lå gini-koefficienten i Danmark i 2022 på 0,3.
Regional ulighed
Lubelskie regionen i det sydøstlige Polen med hovedbyen Lublin har den laveste indkomst pr. indbygger i Polen.
Polen er præget af en skæv regional indkomstfordeling. Særligt regionerne i den østlige del af Polen har et lavere BNP pr. indbygger end resten af Polen. Regionen Lubelskie havde i 2021 det mindste BNP pr. indbygger på 68,7 procent af landsgennemsnittet, der i 2021 lå på 69,263 PLN pr. indbygger. Regionen Warszawa havde det højeste BNP pr. indbygger med 202,9 procent af landsgennemsnittet.
Der er ikke kun forskel mellem øst og vest i Polen, men også mellem centrum og periferi, hvor byerne generelt har højere BNP per indbygger end landdistrikterne. Der er en begrænset regional udligning mellem regionerne.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.