Slimbændler

Slimbændlen Lineus longissimus kan blive op til 50 meter lang, selv om den kun har en bredde på 5-10 mm. Hvis den genereres, kan den udskille en giftig slim.

Slimbændler er en række af fritlevende orme, som er nært beslægtet med fladormene. De er fladtrykte og langstrakte og har mund og gat. Karakteristisk er deres snabel, der gemmes i en indposning i kroppen. Der kendes ca. 1.300 arter, hvoraf hovedparten findes i havet.

Faktaboks

Etymologi
Rækken er opkaldt efter Nemertes, en af nereiderne, se Nereus.
Også kendt som

Nemertea, nemertiner, slimorme

Alle slimbændler er rovdyr, og snabelen slynges ud for at fange byttet, fx orme. På spidsen kan findes stiletter, der ofte står i forbindelse med en giftkirtel; snabelen er ikke i direkte forbindelse med munden. Der er ingen kropshule. Huden er dækket af ciliebeklædt epithel med et stort antal slimceller. Nerve- og ekskretionssystemerne er udviklet som hos fladorme. I modsætning til fladormene har slimbændler et lukket karsystem.

De fleste slimbændler er særkønnede, men hermafroditiske former findes i ferskvand og på land.

I Danmark er der ca. 30 arter; de fleste bliver op til 20 cm. Den længste slimbændel, Lineus longissimus, der forekommer fra Spanien til Norge, kan blive op til 50 meter lang; det gør den til verdens længste dyr.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig