Skydesløjfe for værnepligtig korporal, 1962
Skydesløjfe for værnepligtig korporal, 1962. Nationalmuseet, museumsnummer e 6913.
Skydesløjfe for værnepligtig korporal, 1962
Af .
Licens: Nationalmuseet
Underafdelingsmærke for sjette kompagni, 1955
Underafdelingsmærker i form af skydesløjfer af plast i kompagnifarve indførtes i 1955. Skydesløjferne målte 5x62 mm, og de havde følgende farver: Rød for 1. kompagni, hvid for 2., lyseblå for 3., gul for 4., grøn for 5., og violet for 6. kompagni som det viste eksemplar. Nationalmuseet, museumsnummer e 5327.
Underafdelingsmærke for sjette kompagni, 1955
Af .
Licens: Nationalmuseet

En skydesløjfe var oprindelig en aflang ring af læder eller metal, hvorigennem den overskydende del af en rem føres efter at være blevet spændt.

I forsvaret dækker betegnelsen skydesløjfe dog også over to andre ting, dels en form for gradstegn, dels et særligt underafdelingsmærke.

Allerede i begyndelsen af 1950'erne begyndte man i hæren at lave forsøg med skydesløjfer af stof med vævede gradstegn, der skulle skydes ind på uniformens skulderstropper. Det var dog først i 1962, at sådanne skydesløjfer egentlig blev indført for underofficerer til skjorteuniform. Siden indførtes også skydesløjfer for officerer og til andre uniformsgenstande samt ved de andre værn. For officerer har skydesløjfer også eksisteret med broderede gradstegn og gradstegn af metal.

I 1955 blev der for hæren godkendt smalle skydesløjfer af plast i forskellige farver, som viste, hvilket kompagni man tilhørte. Disse skydesløjfer skulle sidde på skulderstropperne nærmest skulderen.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig