Skole. Omkring årtusindskiftet suppleres den velkendte skolebog i stigende grad af elektroniske medier. Et eksempel på denne ændring i undervisningsmaterialernes opbygning er matematiksystemet Inter Mat, der er beregnet for 4. og 5. klasse. Det omfatter foruden en bog en cd-rom og en hjemmeside på Internettet. Derved muliggøres en interaktiv arbejdsform, hvor eleverne kan drøfte opgaveresultater med andre klasser og skoler.

.

Skole - forældreindflydelse, I et demokratisk samfund er det vigtigt, at forældrene har mulighed for indflydelse på deres barns skolegang, både formelt gennem valgte organer og mere uformelt i form af kontakt med barnets lærere.

Alle skolens parter tillægger derfor forældreindflydelse væsentlig betydning for den enkelte elevs udbytte af især den grundlæggende skolegang.

Forældrene, dvs. den eller de personer, som har forældremyndigheden over eleven, har ifølge Folkeskoleloven en række formelle rettigheder, fx at få barnet optaget på den kommunale distriktsskole.

Endvidere er forældrenes samtykke nødvendigt, for at en elev kan springe et klassetrin over eller gå en klasse om, ligesom samråd med forældrene kræves ved henvisning til specialundervisning, valg af fag og indstilling til folkeskolens afsluttende prøver.

Til gengæld har forældre pligt til at medvirke til, at deres barn lever op til folkeskolens formål, fx ved at opfylde undervisningspligten, og de må ikke lægge hindringer i vejen for, at barnet kan følge skolens undervisning, fx ved forsømmelser.

Forældre kan være med til at præge skolens dagligdag gennem skole-hjem-samarbejdet dels gennem skolebestyrelsens virksomhed, dels i den mere uformelle kontakt med barnets lærere.

Læs videre om skoleledelse eller om skole generelt.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig