Skibsbaserede fly er fly, der kan starte fra og lande på særligt indrettede skibe, ofte af hangarskibstypen.

Første gang et fly lettede fra et skib var den 14. november 1910, hvor den civile amerikanske pilot Eugene Ely (1886-1911) lettede fra den amerikanske krydser USS Birmingham.

I 1914 hejste det første egentlige hangarskib, det britiske Ark Royal, kommado, men skibsbaserede fly kom kun til at spille en minimal rolle under 1. Verdenskrig. En anderledes central rolle fik skibsbaserede fly under 2. Verdenskrig, især i Stillehavet.

I dag ses det at råde over et eller flere hangarskibe som en central markør af, hvem der kan regnes som stormagter. Den amerikanske flåde råder pt. over det største antal hangarskibe, men en række af verdens aspirerende magter, fx Kina, er i færd med at opbygge en hangarskibsflåde.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig