skatter og afgifter

Skatter og afgifter, obligatoriske betalinger fra private til det offentlige, der ikke modsvares af direkte modydelser; kan i Danmark i henhold til Grundloven § 43 kun pålægges ved lov. Betalingerne kan opdeles i direkte skatter, som pålignes personer og selskaber, fx indkomst- og ejendomsskat og arveafgift, og indirekte, som pålignes varer og tjenesteydelser, fx told, moms og punktafgifter. Formålet med skatteopkrævning er at dække det offentliges udgifter til fx sociale ydelser, infrastruktur, uddannelse, sygehusdrift mv., men også at udligne forskellen mellem forskellige befolkningsgruppers indtægt og forbrugsmuligheder samt at virke som finanspolitisk instrument ved at fremme eksempelvis opsparing.

De ældste kendte direkte skatter var naturalieskatter; i Danmark blev hartkornsskat som den vigtigste opkrævet fra midten af 1600-t. til 1903 i forhold til jordkvaliteten; en egl. indkomstskat blev indført i Danmark 1903. Indirekte skatter blev almindelige i Danmark omkring 1650 dels som afgifter på særlige varer, dels som bytold, dvs. afgift på varer, der blev indført fra landet til forbrug i byerne; størstedelen var blevet ophævet igen ca. 1850, men genoplivedes mod slutn. af 1800-t., da punktafgifter på øl og spiritus blev indført som beg. til det gældende forbrugsafgiftssystem.