Skam, følelsesmæssig reaktion på oplevelsen af afvisning, latterliggørelse, kommen til kort eller tab af anseelse. Skam er en sammensat, smertefuld følelse, der bl.a. rummer forlegenhed, ydmygelse, krænkelse, vanære og tab af selvfølelse. Specielt hvis man tidlig i sit liv har oplevet gentagne episoder med skamfølelse, opstår skam hos den voksne relativt let og kan ligefrem blive til et karaktertræk, der beskytter imod enhver handling, der i individets forestillingsverden ville kunne true selvfølelsen; blot tanken om at agere eller vise sig for andre kan aktivere skamfølelsen. På den måde bliver skam et forsvar imod at træde tydeligt frem, eksponere sig selv.

Skamfølelsen opstår omkring 2-årsalderen, hvor barnet i sin adskillelse fra moderen udvikler en vis selvstændighed. I denne fase bliver barnet i stigende grad opmærksomt på sig selv som et individ, der skal præstere noget (renlighedstræning, sprog, motorik etc.). Skammens modsætning, stolthed, opstår, når barnet formår at leve op til, hvad det opfatter som omverdenens krav; skamfølelsen aktiveres, når det kommer til kort. Skam opstår tidligere i livet end skyld, der fordrer en moralsk forankring.

Skamfølelsen ligger ofte bag den voksnes irrationelle raseri og aggressive udfald: Hvis individet føler, at det kommer til kort eller bliver bebrejdet, reagerer han med vrede og aggression i et forsøg på at komme over eller benægte skamfølelsen.

Inden for kultur- og samfundsforskningen er begrebet skam blevet knyttet til begrebet ære, og fokus var især tidligere rettet mod kulturelle mønstre i landene omkring Middelhavet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig