Et skaberak var oprindelig et dyreskind eller et dækken der blev blev lagt under en saddel for at beskytte både hest og rytter. Skaberakket kunne være todelt med et saddeldækken eller ridedækken under sadlen, men dækkenet kunne også være en del af skaberakket. I middelalderen blev skaberakkene mere udbredt og under korstogene fungerede de med østlig inspiration som beskyttende værn (en brynje), der dækkede hele dyret ned til hovene, men også hovedet med en maske og kaldtes couverture. I optog eller turneringer var skaberakket et let pynteklæde, der dækkede hele hesten. Det var udsmykket med ridderens våbenfarver og mærker. I nyere tid har heste foran paradevogne båret fyrstelige skaberakker og heste foran ligevogne sorte skaberakker.

Faktaboks

Etymologi

Ordet kommer via tysk og polsk fra russisk tjaprak, som igen er lånt fra tyrkisk çaprag '(saddel)dækken'.

Også kendt som

schabrak; couverture, på latin coopertarium

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig